Fantastic mr. Weekend

Jeg ved ikke med jer - men jeg har haft en helt fantastisk weekend. Barnedåb med hele den nærmeste familie (næsten), 30 stk ialt. Verdens bedste velkomstdrink og super hygge. Grill, intermitterende solskin og strømme af kold øl.

Weekenden sluttede med at Storm, der var syg, og jeg lå i sengen og så Fantastic mr. Fox!

Og lad det være fuldstændigt klart, at har du ikke set den endnu, har du en helt fantastisk DVD oplevelse til gode.

Wes Anderson's "dukkefilm" er noget af det sjoveste og mest hjertevarme jeg har set i lang, lang tid, og så simpel i sit udtryk at selv Storm på kun 3 år kunne følge med. Med de obligatoriske "Hvad siger han far?","Hvad gør de nu?","Hvorfor kører de på motorcykel?" - men han var med.

Jeg kunne måske savne lidt af Wes Anderson's trade mark tragikomik, men igen, med så kendt og elsket materiale skal man ikke træde meget ved siden af.

At Wes Anderson selv instruerer dukkerne, og altså ikke har en dukkeinstruktør til at hjælpe sig, som det ellers er normalt at have ved dukkefilm, gør at deres bevægelser og mimik / manglende mimik virker klodset i starten af filmen. Men efterhånden som man kommer ind i filmen virker de stive dukker enormt menneskelige fordi de er instrueret- og opfører sig som mennesker.

Wes Anderson bruger stemmerne fra skuespillere der passer som mennesker og ikke som stemmer til de roller de bliver brugt i.

Altså Clooney som den smarte skurk, Bill Murray som den alvorlige men latent morsomme advokat, Willem Dafoe som "the rat", Michael Gambon som lederen af de gamle gnavne mænd.

Så stive dukker har aldrig været så levende - en ægte fabel.