Efterår Noír

Hvis det ikke skulle været gået op for dig er efteråret for alvor kommet.

Grå skyer, regn, forkølelser, våde blade, en ny omgang Forbryelsen på DR1, mørket og kulden der langtsomt men sikkert trænger sig på, og fortæller at vinter, på trods af alle vores bønner og ønsker, også vil komme i år.

Hvis man ikke er landmand, og hvem er efterhånden det (?), er efteråret vel nok den tristeste og kedligste årstid, men den har netop derfor ét eller andet over sig.

Et eller andet Noír.

Man går ned af en regnfyldt gade, og kan næsten høre den indre monolog:

"Regnen, og det grå beton spejede hans tungsind. Hvor længe havde hun været væk? Tiden var begyndt at flyde sammen. Som de små pytter på vejen, der langsomt stragte sig ud mod hinanden, lod sine kolde, klamme fingre flette sammen og gled med skidtet ned i kloaken."
"Tiden ville ikke vaske skidtet væk" Tænkte han.

"Ikke dette skidt."

Så på med den Svenske melankolske rock og ned og lån film som Blade Runner, The Third Man og Brick - det er Efterår Noír