Børn fra fremtiden.

Hvordan ved man om man er geek eller man bare helt almindelig fyr med småinteresser for tegneserier, computere, Sci-Fi og Fantasy?

Jeg fik en meget god pejling forleden.

Hjemmesiden Major Spoilers, som er en af de helt tunge drenge når det gælder blogs, podcast og anden internet interaktivitet om tegneserier og anden pop/geek kultur, havde i deres podcast fra 22 jan en ophedet diskution om børn af superhelte og hvorfor de små "buggers" altid rejser rundt i tiden.
Diskutionen endte med at værterne startede en lignenede diskution i deres forum på bloggen, og udlovede en præmie til bedste og mest oplysnede indlæg.

Nerd, nerd, nerd.

Men mærkeligt dragende og vinderen af konkurrencen blev.........
Din trofaste MitEkstraLiv skriben - MIG!

Her er indlægget i uredigeret udgave. Nu venter jeg bare på sweet, sweet loot.

Might not be the most funny reply, but i think that if you are gonna have children of heros in a book they just need to be from the future.
It's all about the inhereted paradox in comics that you have linear continuity but the heros can't get older!
At least not at normal speed.
So if you introduce a kid (like Franklin Richards) this paradox gets more obvius.
A grown up child like Cable can just jump right in to continuity like the rest of the heros.
This came to my some time ago when i got back to reading comics after like a seven years break. It was soo wierd to see that the whole DC and Marvel univers had followed the time.Cars, buildings, clothes ect had moved along and the heros had been throu all sort of adventures. But they hadn't grown up the sligthest bit???
Hadn't gotten older or wiser or anything!
Sooo timetraveling kids are really the leser of the evils for us fans - I think.
Becaurse if you are a "regular" comic reader, and only read comics a set amount of years, kids of heros works ok. Becaurse the paradox isn't obvius to you. If on the other hand you are a real comic fan, and you hold on to your interest for years and years, children who never grow up make the paradox seems so much more obvius. And thus anoying.

A contract with god

Jeg er så heldig at have en vidunderlig svigerinde. (Er der ikke det éns kærestes søster hedder?)
Og hun er så heldig at have en vidunderlig kæreste.
Og jeg er så heldig at de endnu ikke har nogle børn.
Dette er enormt praktisk når man selv har 2 og endnu en på vej, for det betyder at de har uanede mængder kærlighed i overskud, som de kan give til mine børn, når jeg trænger til at vise min kæreste lidt kærlighed...
En anden fordel ved at have familie der ikke har børn, er at de rejser meget. Hvilket betyder at de ind imellem finder små perler ude i verden som de med stor gavmildhed deler ud af når de kommer hjem. Her mener jeg selvfølgelig ikke de perler, der får tæv af politiet, men dem der er blanke og sjældne og som man skal skatte og passe godt på ikke bliver væk.
Den sidste sådan perle jeg har fået, er en graphic novel købt i New York.

A Contract with God, and Other Tenement Stories hedder den er skrevet og illustreret af Will Eisner, og er almideligt anerkendt som den første graphic novel nogensinde.

Den består af 4 short stories der alle foregår i og omkring en blokken 55 Dropsie Avenue i 30'ernes New York. Historierne er halvt fiktion halvt selvbiografi. Det tydeligste eksempel er titelhistorien A contract with god der tydeligt handler om forfatterens eget tragiske tab af sin datter der døde som kun 16 år gammel.

Bogen synes frisk og nutidig på trods af, at den har omkring 30 år bag sig nu, og er man fan af graphic novels og tegneserier der er lidt mørkere end Anders And, er det stort at sidde med bogen der en gang for alle slog fast, at tegneserier også er for voksne!

Bonusinfo: Den Pulitzer vindende bog The Amazing Adventures of Kavalier & Clay er løst baseret på Will Eisners liv.