Home | Posts RSS | Comments RSS | Login

Viser opslag med etiketten Kevin Spacey. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kevin Spacey. Vis alle opslag

Moon

lørdag den 20. februar 2010

Så har Moon endelig fået dansk premiere.
Og lad mig starte med at sige at jeg er super bias'ed - for jeg er så forelsket i Sam Rockwell, som en 30 år, mand og far til 3 kan være uden det bliver underligt (!!!)

Jeg har ikke kunne vente. Så via det mirakuløse world wide web så jeg filmen for noget tid siden, og selv om jeg havde tårnhøje forventninger slog den fuldstændig benene væk under mig.

Forestil dig, at du skal være alene på en månebase i tre år, du har mistet den direkte kontakt med jorden, og en dag finder du en hårdt såret udgave af dig selv i et havareret månekøretøj.
Pænt 'noia.
Moon er instrueret og skrevet af Duncan Jones, der indtil dette projekt var mest kendt for at være Dawid Bowie's søn.
Sam Rockwell har den altoverskyggende hovedrolle (som man siger) og er egentlig den eneste person vi møder "live" i filmen.
Som antydet mener jeg at Sam Rockwell er en af de allermest interessante skuespillere for nuværende. The green mile, Confessions of a dangerous mind, Hitchikers guide to the galaxy eller f#@king Charlies Angels - Han leverer altid top, top præstationer. (Rart at se andre har fanget det.)
Kevin Spacey lægger stemme til computeren GERTY, Rockwell's eneste selskab på månebasen. Som bringer ikke så få minder frem om HAL 9000, hvilket sublimt understøtter den stigende mistillid man langtsomt får til robotten gennem filmen.

Moon er ikke klassisk Sci-Fi gys, men jeg ved ikke hvordan man ellers skal kategorisere den.
Den er produceret for sølle 5 mill $, et svimlende lavt beløb i Hollywood, og sammen med district 9 har den vist at Sci-Fi ikke behøver at være enorme superproduktioner eller crap.
Noget rører sig i sandhed i galaksen.

Men who...

tirsdag den 19. januar 2010

"Men who stared at goats" har alle kort på hånden.
1: Et originalt, tankevækkende, morsomt og "mere sandt end man tror" manuskript.
2: Et 1. klasses hold af skuespillere bestående af altid suveræne George Clooney, perfekt castede Jeff Brigdes, altid stabile men vel i bund og grund middelmådige Ewan McGregor og Kevin Spacey der så godt som aldrig sætter benene forkert uanset hvilken rolle man giver ham. Læg dertil en lille birolle af Stephen Lang som er et af de allerhotteste navne Hollywood lige nu, takke være hans karaterrolle i Avatar.
3: En verdensklasses instruktør, Grant Heslov der bland andet har instrueret .... ooooooooh. Nåmmen han har været med i en masse serier som skuespiller(han er et af de der ansigter du kender når du ser, men ikke helt kan sætte navn på), er en gammel studiekammerat til George Clooney og så har han skrevet manuskriptet til "Good night and good luck" som iøvrigt blev instrueret af George Clooney.
Ok, ok det begynder at lugte lidt af vennetjenester og "feel good" projekt, og uanset hvor meget jeg gerne vil elske denne film, så er der bare et eller andet, der ikke virker.
Forhistorien er perfekt. USA føler de er nødt til at start et hemmeligt forskningsprojekt med soldater, der skal udvikle overnaturlige evner. Dette er de delukkende fordi Russen er igang med et tilsvarende projekt, og Russerne må aldrig være foran USA i et muligt våbenprojekt. Det smukke er at Russerne er blevet narret til at starte deres projekt, at en løgnagtigt dobbeltagent der har informeret dem om at USA allerede er igang med forskning i det retning.
Den kolde krig i alt sin pragt.
Jeff Brigdes er en drømmecasting til Hippie-Officeren Bill Django. Jeg tror faktisk ikke at andre skuespillere kunne spille rollen troværdigt! Måske er det fordi vi ved at han er The Dude, man får i hvert tilfælde indtrykket af at Bill Django let kunne være Jeffrey Lebowskis ældre bror.
Skuespillerskuffelsen i denne film er desværre Kevin Spacey. Jeg nægter at give han skylden, men vil istedet mene at hans replikker er instrueret katastofalt og klipningen gør at hans optræden virker tung og uinspireret. Især i scenerne hvor han spiller overfor George Clooney og Jeff Brigdes virker han som stedbarnet der hverken får den opmærksomhed eller kærlighed han behøver.
Når det er sagt har filmen sine øjeblikke og er bestemt værd at se, når den engang kommer som DVD. Jeg vil ikke anbefale at man løber hele vejen ned i biografen for at se den...