Moon

Så har Moon endelig fået dansk premiere.
Og lad mig starte med at sige at jeg er super bias'ed - for jeg er så forelsket i Sam Rockwell, som en 30 år, mand og far til 3 kan være uden det bliver underligt (!!!)

Jeg har ikke kunne vente. Så via det mirakuløse world wide web så jeg filmen for noget tid siden, og selv om jeg havde tårnhøje forventninger slog den fuldstændig benene væk under mig.

Forestil dig, at du skal være alene på en månebase i tre år, du har mistet den direkte kontakt med jorden, og en dag finder du en hårdt såret udgave af dig selv i et havareret månekøretøj.
Pænt 'noia.
Moon er instrueret og skrevet af Duncan Jones, der indtil dette projekt var mest kendt for at være Dawid Bowie's søn.
Sam Rockwell har den altoverskyggende hovedrolle (som man siger) og er egentlig den eneste person vi møder "live" i filmen.
Som antydet mener jeg at Sam Rockwell er en af de allermest interessante skuespillere for nuværende. The green mile, Confessions of a dangerous mind, Hitchikers guide to the galaxy eller f#@king Charlies Angels - Han leverer altid top, top præstationer. (Rart at se andre har fanget det.)
Kevin Spacey lægger stemme til computeren GERTY, Rockwell's eneste selskab på månebasen. Som bringer ikke så få minder frem om HAL 9000, hvilket sublimt understøtter den stigende mistillid man langtsomt får til robotten gennem filmen.

Moon er ikke klassisk Sci-Fi gys, men jeg ved ikke hvordan man ellers skal kategorisere den.
Den er produceret for sølle 5 mill $, et svimlende lavt beløb i Hollywood, og sammen med district 9 har den vist at Sci-Fi ikke behøver at være enorme superproduktioner eller crap.
Noget rører sig i sandhed i galaksen.

Star Wars the true story!!!

Regel nummer 1 når man læser eller ser Sci-Fi er som bekendt, at man aldrig må sige: "Det der! Det kan ikke lade sig gøre."

Men hvad kan lade sig gøre?

Nu?

I der nærmeste fremtid?

Når vores kolonier på Mars en dag gør oprør og kræver selvstændighed?
Dette har Joseph Shoer, en amerikansk luftfarts ingeniør med lidt for meget fritid, sat sig for at tænke lidt over.
Artiklen her er resultatet.
Det er underholdende læsning, der bland andet forklarer hvorfor en Spacefighter bør være rund og hvorfor det mest effektive våben i rummet måske er ... geværet!

Så vær så god Marie, og alle i andre Sci-Fi geeks.

Rise of the Empire

Noget rører på sig ude blandt stjernerne!

Fantacys succes de seneste år har storts set taget livet af Sci-Fi. Men ganske roligt er der begyndt at ske en bevægelse i genren.

Harry Potter er "død", Ringenes Herre filmene er efterhånden et fjernt minde og World of Warcraft er begyndt at midste abonnementer.

Den totale fiasko der var de 3 tre sidste Starwars film er nu glemt. Fejlen var at Lucas Art forsøgte det gamle trick med at sætte sig mellem to stole. Man ville både erobre nye, unge og købekraftige fan og samtidig holde fast i gamle og trofaste, men endte med ikke rigtigt at glæde nogen.

Med The Clone Wars, har man satset stort på de nye unge fans. De voksne fans vil man nå gennem deres computere og da det blev offentligtgjort, at BioWare skulle lave det nye Starwars MMORPG The Old Republic slog man for alvor fast at man også ville tilbage i kampen. Tilbage i kampen om fansene. Tilbage i kampen om pengene. Tilbage i kampen om universet.

Og timingen kunne ikke være bedre.

Blizzard er tilbage med Starcraft 2. Opfølgeren til Sci-Fi spillet der før World of Warcraft var det mest solgte nogensinde med godt 9 millioner kopier.

James Cameron tager os med tilbage til stjernerne med Avatar.

Og Hitchhikers Guide To The Galaxy er som allerede nævnt også genopstået.

Rundt omkring i det mere nørdede miljø kan man mærke stjernene drage. Fantacy er yesterdays news. Lyssværd og blastere er fremtiden. Makazie One er et pragteksempel på mobiliseringen blandt starwarsfans.