Home | Posts RSS | Comments RSS | Login

Men who...

tirsdag den 19. januar 2010

"Men who stared at goats" har alle kort på hånden.
1: Et originalt, tankevækkende, morsomt og "mere sandt end man tror" manuskript.
2: Et 1. klasses hold af skuespillere bestående af altid suveræne George Clooney, perfekt castede Jeff Brigdes, altid stabile men vel i bund og grund middelmådige Ewan McGregor og Kevin Spacey der så godt som aldrig sætter benene forkert uanset hvilken rolle man giver ham. Læg dertil en lille birolle af Stephen Lang som er et af de allerhotteste navne Hollywood lige nu, takke være hans karaterrolle i Avatar.
3: En verdensklasses instruktør, Grant Heslov der bland andet har instrueret .... ooooooooh. Nåmmen han har været med i en masse serier som skuespiller(han er et af de der ansigter du kender når du ser, men ikke helt kan sætte navn på), er en gammel studiekammerat til George Clooney og så har han skrevet manuskriptet til "Good night and good luck" som iøvrigt blev instrueret af George Clooney.
Ok, ok det begynder at lugte lidt af vennetjenester og "feel good" projekt, og uanset hvor meget jeg gerne vil elske denne film, så er der bare et eller andet, der ikke virker.
Forhistorien er perfekt. USA føler de er nødt til at start et hemmeligt forskningsprojekt med soldater, der skal udvikle overnaturlige evner. Dette er de delukkende fordi Russen er igang med et tilsvarende projekt, og Russerne må aldrig være foran USA i et muligt våbenprojekt. Det smukke er at Russerne er blevet narret til at starte deres projekt, at en løgnagtigt dobbeltagent der har informeret dem om at USA allerede er igang med forskning i det retning.
Den kolde krig i alt sin pragt.
Jeff Brigdes er en drømmecasting til Hippie-Officeren Bill Django. Jeg tror faktisk ikke at andre skuespillere kunne spille rollen troværdigt! Måske er det fordi vi ved at han er The Dude, man får i hvert tilfælde indtrykket af at Bill Django let kunne være Jeffrey Lebowskis ældre bror.
Skuespillerskuffelsen i denne film er desværre Kevin Spacey. Jeg nægter at give han skylden, men vil istedet mene at hans replikker er instrueret katastofalt og klipningen gør at hans optræden virker tung og uinspireret. Især i scenerne hvor han spiller overfor George Clooney og Jeff Brigdes virker han som stedbarnet der hverken får den opmærksomhed eller kærlighed han behøver.
Når det er sagt har filmen sine øjeblikke og er bestemt værd at se, når den engang kommer som DVD. Jeg vil ikke anbefale at man løber hele vejen ned i biografen for at se den...


3-0

mandag den 18. januar 2010
Tilbage efter et par hektiske dage, hvor vi med DC-konverteringer, kunstigt åndedræt og kontinuerlige adrenalininfussioner desparat har forsøgt at holde liv i vores drøm om at komme til Ålesund og arbejde fra februar.

Nogle patienter kan bare ikke reddes. Så hej Gaupne!

Men pyt jeg bliver 30 idag!
Har allerede haft besøg af familien og tak for alle de vidunderlige gaver, det var ............. lige tilpas.
Jeg stresser på ingen måde over at naturen og min uundgåelige død nu fører 3-0. Med en vidunderlig hustru, 3 børn, endt uddannelse og fod under eget bord, som man siger, føles det mere rigtigt at være 30 end 29.

Og så længe man kan ridde en hest og tæmme en kvinde, som husarene siger.

Nye briller?

onsdag den 13. januar 2010
I call viral!
... men det ville sku' være ret trippet hvis det var ægte.
Hvad siger du?

Kick-Ass

lørdag den 9. januar 2010
Time to Kick-Ass.
2010 bliver et fantastisk film år.

10,9,8,7,6,5,4,3......

torsdag den 7. januar 2010


Så vi er kommet godt igang med januar.

Man er begyndt på arbejde, der skal skovles sne, ungerne skal i børnehave og vuggestue og på et eller andet tidspunkt skal man finde ud af, hvad man skal stille op med juletræet....

De her drenge har den helt rigtige ide!


Den lille forskel.

tirsdag den 5. januar 2010

Storm: "Fa'ar, må vi få et glads mælk?"
Vega: "Å' mig, å' mig!"
Andreas: "Selvfølgelig, selvfølgelig. Jeg skal lige ..... Værsågod skat."
Storm: "..."
Andreas: "Hey! Du skal ikke gå rundt og drikke, sæt dig ned."
Storm: "Mor har sagt at jeg gerne må gå..."
Andreas: "Din mor har ikke sagt, at du må gå rundt med din mælk."
Storm: "Men jeg er en stor dreng! Store drenge må godt gå og drikke."
Vega: " Å' mig mælk!"
Andreas: "Et øjeblik Vega. Storm! Sæt dig så ned."
Storm: "Men i børnehaven må vi gerne..."
Andreas: "Storm! Ned og sidde!"
Storm: "Æææææææææv, du er streng far!"
Andreas: "Værsko' Vega."
Vega: "..."
Andreas: "For fanden, du skal også sidde ned og drikke din mælk!"
Vega: "Nej!"
Skrider med lange skridt (og glasset for munden) ud af køkkenet.

Star Wars the true story!!!

lørdag den 2. januar 2010

Regel nummer 1 når man læser eller ser Sci-Fi er som bekendt, at man aldrig må sige: "Det der! Det kan ikke lade sig gøre."

Men hvad kan lade sig gøre?

Nu?

I der nærmeste fremtid?

Når vores kolonier på Mars en dag gør oprør og kræver selvstændighed?
Dette har Joseph Shoer, en amerikansk luftfarts ingeniør med lidt for meget fritid, sat sig for at tænke lidt over.
Artiklen her er resultatet.
Det er underholdende læsning, der bland andet forklarer hvorfor en Spacefighter bør være rund og hvorfor det mest effektive våben i rummet måske er ... geværet!

Så vær så god Marie, og alle i andre Sci-Fi geeks.